Det sansemotoriske

Sansemæssig og motorisk udvikling

Lyd, duft, berøring, tyngdekraft og muskelaktivitet er sansning. Den sansemæssige udvikling er at sammensætte disse ting til en naturlig proces i hjernen. Dette kaldes sanseintegration. Et barn, der læser i en bog, har et fysisk og psykisk forhold til bogen. Det fysiske indgår ved, at barnet holder bogen, holder kroppen i en stilling, hvor barnet er frit til at bladre og holde bogen, kan dufte bogen, bladrer i bogen (følesans), lader øjnene se billeder og følge teksten ved at registrere, at der er kontrast mellem bogstaver og baggrund. Det psykiske aspekt er, at barnet oversætter billeder og sætninger til en meningsfuld betydning og senere genkender og bruger det læste/sete i nye kontekster.

Når barnet skal udøve sin dagligdags motorik, er det vigtigt at sansningen er velfungerende og sansningen bliver velfungerende des mere barnet bruger sin motorik. Det er ligesom et pendul – barnet lærer nye færdigheder ved at bruge de færdigheder det har og det samles til mere og mere helhed inde i barnet.

Når barnet ikke får brugt sin krop dagligt og lærer sig nye færdigheder sker det at barnet bliver hæmmet i sin udvikling, både motorisk og socialt. Motorisk fordi barnet kommer til at trække sig fra nye og udfordrende aktiviteter og socialt, fordi barnet måske får svært ved at lege de lege, som andre børn leger.

Grundlaget for den motoriske udvikling starter i fosterlivet og fortsætter til barnet er ca. 7 år.

Al selvstændig bevægelse starter ved maveliggende. Her kan barnet orientere sig og finde et mål at arbejde (trille) sig hen imod og opdage at det kan opnå noget selvstændigt. Når barnet er i stand til det, rejser det sig på armene og opdager (ubevidst) at det nu kan flytte sig rundt om sig selv og bruge armene til at komme fremad (krybe). Det medfører hurtigt at barnet kommer op på sine knæ og snart rejser det sig og går omkring. Når barnet kan komme omkring, begynder det at udforske egen krop og de muligheder den har. At kunne bevæge sig omkring egen rygsøjle/midtpunkt er essentiel for at lave de bevægelser det kræver at sidde og spise, gå på toilettet selv og klare at sidde i skolen og udføre opgaver. Derfor har vi kolbøtten med som en vigtig del af Sigurd Snegl historien.

Baggrunden for Sigurd Snegl kan mere, end han tror, er at give forældre og pædagoger et sjovt værktøj til at aktivere barnets lyst til at bevæge sig ud fra de grundlæggende øvelser, som alle børn bør øve sig på hver dag.